3A: Pointestyret matematikundervisning
Danske folkeskoleelevers udbytte af matematikundervisning er målt af TIMMS, PISA og mere regelmæssigt af afgangsprøverne. Men undersøgelser af lærernes tilrettelæggelse af matematikundervisning og elev-matematiklærerrollen er små og kvalitative. Derfor ved vi reelt ikke meget om, hvordan der undervises.
POINT, eller Pointestyret matematikundervisning er titlen på et NAVIMAT og et ph.d. projekt, der kort fortalt går ud på at undersøge:
• Hvordan undervises der netop nu i matematik i danske folkeskoler?
• Hvorledes kan danske matematiklærere, støttet af efteruddannelse eller kollegiale netværk, lade sig inspirere af internationale erfaringer?
Resultaterne fra projektet og de internationale anbefalinger publiceres til drøftelse i matematik fagteam, i læreruddannelse og i efteruddannelse.
Antagelsen er, at der som i TIMSS video study fra Tyskland, Japan og USA, og et senere tilsvarende i 7 lande vil vise sig nogle nationale karakteristika, der tydeligt "overdøver" de forskelle, der selvfølgelig er på danske matematiklæreres undervisning.
Efter TIMSS har det ført til en stærk optagethed af kvaliteterne i den japanske tradition for "lesson study".
Projektleder:
Lektor Arne Mogensen, VIA
Projektperiode og budget:
2008 - 2010,
ialt 400.200,oo kr