Navimat

3D: Vanskeligheder med matematik hos marginalgruppe elever

Frederiksberg Seminarium blev der i foråret 2004 afholdt en konference "Regnehuller - konference om matematikvanskeligheder på alle alderstrin", hvor der blev drøftet, hvad "matematikvanskeligheder" dækker over, og hvordan man kan styrke samarbejdet mellem de faggrupper, der er involveret i arbejdet med den gruppe, der formodes at have vanskeligheder med udviklingen af de matematiske begreber.

Med baggrund i denne konference, samt den manglende konsensus i den pædagogiske diskurs omkring definitionen af begrebet matematikvanskeligheder startede i efteråret 2004 et projekt, "Regnehul-projektet", primært med det mål at afdække hvad der af elever, forældre og lærere oplevr som vanskeligheder ved elevers læring af matematik på begyndertrinnet.

Projektforum3
Dette projekt, som inddrager 11 elever fordelt på 3 klasser på samme skole, deres forældre og lærere, har nu været i gang i godt to og et halv år, hvor de 11 elevers udvikling er kortlagt gennem test og samtaler, samt spørgeskemaer og løbende interviews med deres lærere og forældre.

Sommeren 2007 afslutter de 7 af eleverne 3. klasse og 4 elever 4. klasse, hvorefter resultaterne af arbejdet i projektet forventes at blive publiceret i efteråret 2007.

Men allerede på nuværende tidspunkt har arbejdet i pilotprojektet afdækket et behov for en inddragelse af et større antal elever for at kunne styrke gyldigheden af de indikationer på udvikling, som kendetegner elever, der viser tegn på vanskeligheder med læring af matematik.

Pilotprojektet med de 11 elever fortsættes, for at kunne beskrive hvordan de 11 elever udvikler sig på mellemtrinnet og det afsluttende trin.
Materialet vil kunne give indikationer på hvordan forskellige vanskeligheder eller fravær af disse kan få betydning for en elevs udbytte både begrebsmæssigt og holdningsmæssigt til faget matematik efter 9 års undervisning.

Derfor er det igangværende projekt at opfatte dels som et pilot-projekt til en gennemførelse af et lignende projekt i større målestok dels, som en forsættelse af kortlægningen af de 11 nuværende elevers udvikling til de afslutter grundskolen.

Projektleder:

Lektor Peter Weng, læreruddannelsen på Frederiksberg

Projektperiode og budget:


2008 - 2010,
ialt 565.000,00 kr

Midtvejsevaluering