Navimat

Om NAVIMATs videncenterfunktioner

Den 30. april 2009 afholdt KL, Danske Regioner, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og FTF i fællesskab en konference, hvor resultatet af forårets arbejde med en fælles national strategi blev offentliggjorti form af oplægget: National Strategi for velfærdsuddannelserne. (Kan downloades til højre)

I oplægget fremhæves vigtigheden af videncentrenes funktion under insatsområde III:
Høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsindsats, hvor der står: (side 13)
6. Professionshøjskolernes videncenterfunktion og udviklingsbasering (bør) opprioriteres, så omsætning af den nyeste viden fra forskning og praksis til uddannelserne reelt muliggøres.
Der står videre i oplægget:
Den viden, som udvikles i den professionelle praksis gennem udviklingsprojekter eller i samspillet mellem udvikling og forskning, er en form for viden, som kan stille særlige krav til kvalitetssikring og formidling, for at den kan anvendes bedre. Den særlige udfordring varierer fra område til område. Inden for nogle faglige områder er der størst behov for at udvikle ny viden, mens det på andre områder især er indsamling af ny viden, der er i fokus. I alle tilfælde skal det dog sikres, at den nyeste viden omsættes i uddannelserne.

Når denne form for viden endnu ikke har opnået tilstrækkelig anerkendelse, kan det skyldes, at der mangler relevante metoder til kvalitetssikring. Kvalitetssikring og evidensbasering af udviklingsbaseret viden er ikke særligt udviklet endnu.
Det kan også skyldes, at denne form for viden ikke formidles på national basis. Der er brug for en formidling, der kan gøre udviklingsbaseret viden synlig og let tilgængelig for uddannelser, professioner og de mange andre interessenter.


Disse vigtige opgaver søges i NAVIMAT løst blandt andet gennem arbejdet i Projektforum

Samspillet mellem teori og praksis indenfor professionsuddannelserne anbefales også styrket i oplægget.
I NAVIMAT regi styrkes dette samspil dels i udviklingsarbejdet, for eksempel gennem en kobling af aktiviteterne i Projektforum og i Fyrtårnsnetværkene, og i forskningsarbejdet for eksempel i forbindelse med Dansk GeoGebra Institut og i samarbejdet med DASG.

EVA evalueringen af videncentrene

På seminaret Videncentrene før, nu og fremover præsenterede Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) hovedresultaterne af deres evaluering af de 21 videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler, som Undervisningsministeriet har støttet med puljemidler i perioden 2004-2006. Link til den afsluttende evalueringsrapport og dens bilag findes til højre.

Hovedresultaterne af evalueringen er uddybet under link'et til venstre.

National strategi for velfærdsuddannelserne

National strategi

EVA's evaluering af 21 videncentre

Eva rapporten