Navimat

Tidlig indsats i matematik - Mathematical recovery

Der igangsættes et forsøg på tre skoler i Sorø kommune i 2009/10, som vil afprøve intensionerne i metoden MR (Mathematical recovery) for at afsøge muligheden for at implementere denne tænkning i danske skoler.
Det er formålet at forbedre situationen for elever med vanskeligheder i matematik.
Tanken er, at meget tidlig indsats fx 1. klasse med daglige undervisningssekvenser i fast struktur fx 4 lektioner pr. uge i 12 uger har en stærkt profylaktisk virkning.

MR er primært skabt i de australske læringsmiljøer bl.a. af James Wright på baggrund af forskning i "early numeracy" i starten af 90'erne. Har senere bredt sig især til de anglosaksiske lande som USA, England og Irland.

Konference om matematikvanskeligheder

Hvert 2. år afholdes der et forskersymposium i nordisk regi - Norsma. I år var turen kommet til Island. Grundet de mange projekter og indsatsområdet omkring elever med særlige behov i matematik var NAVIMAT repræsenteret.
Vi ønskede ved vores tilstedeværelse at sprede viden om det danske udviklingsarbejde, at grundlægge en kontakt til projekter og matematikdidaktikere rundt i Norden, at skabe kontakt til styregruppen for evt. samarbejdsrelationer og endelig at opdatere vores egen viden i dette område.

Konferencen gav et bredspektret indtryk af de initiativer og den forskning som foregår i Finland, Norge, Sverige og Island. Der blev vekslet mellem "topic study" group med 20 min. indlæg og plenumforedrag.

Norsma havde dette år fokuseret på fire temaer:
  • At skabe et læringsrum
  • Læreruddannelsen
  • Fra teori til praksis
  • At være "speciel"

Specielt kan nævnes en række interessante foredrag af professor Professor Robert Siegler (Cognitive Psychology) om børns talforståelse, og professor Barbara Jaworski University of Loughborough, UK som med titlen "Speciel for alle - speciel for den enkelte" indikerede en hypotese om at en undersøgende matematikundervisning gav rum til stor diversitet i klassen.

Kontakt:

Kommunens kontaktperson: Margit Holm, Pedersborg skole

Navimats kontaktperson: Bent Lindhardt