Hvorfor eksperimentere?
Oplæg af Mette Andresen på LMFK årskurset 22.-23. oktober 2009
Abstract:
Når man taler om at eksperimentere i undervisningen inden for fagene matematik, fysik og kemi, kan ordet have mindst tre forskellige betydninger:
Det er udbredt i almindelig daglig tale, at laboratorieaktiviteter i fysik og kemi kaldes "øvelser" eller "eksperimenter", i modsætning til teori og opgaver. Inden for læreruddannelse og didaktisk forskning som for eksempel aktionsforskning benyttes "undervisningseksperimenter" som et centralt redskab til at udvikle undervisningen og skaffe indsigt i, hvordan elever og lærere bliver klogere.
Dette oplæg drejer sig om den tredje betydning af ordet eksperimentere; nemlig undervisning der fremmer en arbejdsform som sigter mod, at eleverne selv finder ud af hvordan forskellige (typer af) problemer kan løses, selv finder frem til faglige sammenhænge og selv tager ny viden til sig.
Eksperimenterende undervisning har blandt andet sine teoretiske rødder i konstruktivistisk læringsteori og erfaringsbaseret læring og er i overensstemmelse med en pædagogisk linje, som sætter eleven i centrum og vil fremme elevens ansvar for egen læring.
Den voksende interesse for eksperimenterende undervisning kan blandt andet ses som en reaktion imod autoritær, vidensorienteret undervisning, men passer samtidig godt til den stigende individualisering i videnssamfundet.
I oplægget kommer jeg ind på, hvordan eksperimenterende undervisning harmonerer med en lang række traditionelle undervisnings aktiviteter i den danske gymnasiekultur, og hvor de største hurdler kan findes.
Abstract:
Når man taler om at eksperimentere i undervisningen inden for fagene matematik, fysik og kemi, kan ordet have mindst tre forskellige betydninger:
Det er udbredt i almindelig daglig tale, at laboratorieaktiviteter i fysik og kemi kaldes "øvelser" eller "eksperimenter", i modsætning til teori og opgaver. Inden for læreruddannelse og didaktisk forskning som for eksempel aktionsforskning benyttes "undervisningseksperimenter" som et centralt redskab til at udvikle undervisningen og skaffe indsigt i, hvordan elever og lærere bliver klogere.
Dette oplæg drejer sig om den tredje betydning af ordet eksperimentere; nemlig undervisning der fremmer en arbejdsform som sigter mod, at eleverne selv finder ud af hvordan forskellige (typer af) problemer kan løses, selv finder frem til faglige sammenhænge og selv tager ny viden til sig.
Eksperimenterende undervisning har blandt andet sine teoretiske rødder i konstruktivistisk læringsteori og erfaringsbaseret læring og er i overensstemmelse med en pædagogisk linje, som sætter eleven i centrum og vil fremme elevens ansvar for egen læring.
Den voksende interesse for eksperimenterende undervisning kan blandt andet ses som en reaktion imod autoritær, vidensorienteret undervisning, men passer samtidig godt til den stigende individualisering i videnssamfundet.
I oplægget kommer jeg ind på, hvordan eksperimenterende undervisning harmonerer med en lang række traditionelle undervisnings aktiviteter i den danske gymnasiekultur, og hvor de største hurdler kan findes.