Navimat

Faglig læsning - udvikling af fagdidaktisk område

I Fælles Mål Matematik, der træder i kraft august 2009, står som noget nyt, at der skal arbejdes med faglig læsning i matematik. Nedenstående står nævnt under matematiske arbejdsmåder:
"Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
  • Læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner (Fra Slutmål efter 9. klasse)
  • Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk (Trinmål efter 3. klasse)
  • Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk (Trinmål efter 6.)
  • Læse enkle faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk (Trinmål efter 9. og 10. klasse)"

Ovenstående bestemmelser for matematikfaget i skolen er med til at begrunde vigtigheden af, at de lærerstuderende i deres studium også arbejder med faglig læsning.
I forlængelse heraf er det i Studieordningen for LIA1 anført, at:
"I arbejdet med linjefaget indgår udvikling af elevernes sprog­færdighed og læsefærdighed med hovedvægt på sammenhængen mellem begrebsudvikling og faglig læsning."

Vi tænker derfor et delprojekt beståede af to faser:

1.Arbejde med faglig læsning i linjefaget matematik
Vi ønsker at arbejde med området faglig læsning i forhold til vore egne linjefagsstuderende i matematik. Faglig læsning omfatter her både læsning af faglige og fagdidaktiske tekster.
På baggrund af undersøgelser og overvejelser herfra, ønsker vi at udarbejde et idékatalog. Kataloget skal henvende sig til linjefagslærere i matematik ved læreruddannelserne med detsigte at give inspiration til arbejdet med faglig læsning i linjefaget matematik.

2. Undersøgelse af lærerstuderendes arbejde med faglig læsning i praktikken
Ovenstående arbejde med de lærerstuderende danner baggrund for begyndende overvejelser og undersøgelser omkring de lærerstuderendes arbejde med børn på dette område: På hvilken måde angriber vore lærerstuderende faglig læsning i egen praksis?

Projektleder:

Lektor Susanne Simoni, VIAUC

Projektperiode og budget:

2009 - 2010,
ialt 208.000,00 kr

Oprindelig projektbeskirvelse

Midtvejsevaluering