Navimat

5B: Cooperative learning og matematik

Odense Skolevæsen har for skoleåret 2009-10 besluttet sig for at sætte fokus på begrebet "Cooperative Learning" og have det som pædagogisk indsatsområde.

Tre skoler (Munkebjerg, Vestre og Åløkke) er udvalgt som foregangsskoler med henblik på at indhøste erfaringer med undervisning tilrettelagt efter dette pædagogiske princip, der især må karakteriseres som rammer for undervisningen snarere end indhold i undervisningen.

University College Lillebælt og Læreruddannelsen i Odense har i de senere år prioriteret samarbejde med lokale folkeskoler også kaldet "faglige udviklingsskoler".

Vi har kontaktet Odense Skolevæsen, der stiller sig positivt over for samarbejdet og vil medvirke ved kontakt og anbefaling til især de tre udvalgte skoler. Desuden er det hensigten at inddrage Center for Undervisningsmidler i Odense ved UC Lillebælt i projektet.

Mål:
Udviklingsprojektets mål er at indsamle, udvikle, dokumentere og formidle viden om indholdet i undervisning tilrettelagt efter principperne i Cooperative Learning (CL) med særlig vægt på matematik.

Projektets delmål er at:
• kvalificere undervisning og efteruddannelse / videreuddannelse af pædagoger, lærere, konsulenter og ledere inden for deres respektive områder i forbindelse med CL
• øge omfanget af rådgivnings-, vejlednings- og supervisionsopgaver, herunder styrke samarbejdet med skolerne
• kvalificere det fagdidaktiske indhold i læreruddannelsens undervisning
• bidrage til fornyelse, udvikling og beskrivelse i det fagdidaktiske felt, herunder også tilknytte forskning

Projektleder:

Lektor Torben Kjærgaard, UCL, læreruddannelsen i Odense

Projektperiode og budget:

2009 - 2010, ialt 266.000,00 kr

Hele den oprindelige projektansøgning

Midtvejsevaluering